tirsdag, juni 27, 2006

Hastighedstræning #3

(27-06-2006) Hastighedstræning. Og revange fra mit søndagsflop. Løb til Risskov, 2 omgange gul rute (4.5 km), og tilbage, i alt 12 km.

Den første omgang løb jeg roligt, men alligevel på 19 minutter. Den anden omgang gav jeg den fuld gas, og selvom jeg ikke var super oplagt tog det mig kun 17 minutter. Det vil sige 3.78 min/km. Det er jeg godt tilfreds med - lortebakken taget i betragtning.

Super træningspas!

P.S. Folderen til gul rute påstår den er 4.9 km, men løbeklubben påstår at den er 4.5 km. Jeg følger Niels' eksempel og kører selvtugt - altså er den 4.5 km. :)

mandag, juni 26, 2006

Lang søndagsflop #999

(25-06-2006) Søndag. Lang løbetur. 24 km. Stod tidligt op, dvs. kl. 10. Havde en aftale kl. 14, så jeg kunne lige nå at spise lidt morgenmad. Men! nogen havde tyvstjålet min yoghurt og jeg havde ikke stort andet spiseligt. Altså måtte jeg ud, søvnig og dvask og uden morgenmad.

Jeg løb til Lisbjerg i højt tempo - hvorfor ved jeg ikke, jeg var ikke vågen. Men i Lisbjerg skov blev jeg så dvask at jeg måtte sætte mig ned på en bænk. Der var udsigt ud over Århus og bugten. Fantastisk. Jeg tog et stykke chokolade og nød udsigten.

Jeg ville da vende om, men fik en pludselig hjerneblødning og løb den anden vej i stedet. Det gjorde jeg indtil jeg fandt mig selv gående på den anden side af Elsted. Derfra skiftevis joggede og gik jeg indtil Mollerup Golfbane, hvor et eller andet bidsk insekt åbenbart havde sat sig for at spare mig for resten af min pine - et ordentligt bid nede på anklen, og så måtte jeg atter ned at gå.

Jeg gik således ind af indgangen til kollegiet... :/

Morale, spørger I?

1) Jeg er ikke morgenløber.
2) Sport kræver mad.
3) Vend om hvis du ikke er i stødet - sport er for sjov. [quote]Niels Skovmand[/quote] :)
4) Undgå bidske insekter.

/Daniel

fredag, juni 23, 2006

Hastighedstræning #2

(22-06-2006) Løb 2 x 4 km i højt tempo (ca. 3,8-4 min/km). Formen er ok god nu. Regner med at fyre den så meget af inden rejsen som min legmuskel kan klare.

Spillede desuden fodbold i 2 timer. Får lidt problemer med min legmuskel ved basket og fodbold.

tirsdag, juni 20, 2006

Cykeltur

(20-06-2006) Cyklede 75 km (Ormslev-Pinds Mølle-Stilling Sø-Moesgaard). Mine ben var smadrede i går, men i dag cyklede jeg glimrende.

søndag, juni 18, 2006

Lang søndagstur(!)

(18-06-2006) Jeg vil skynde mig at skrive den her post så den kommer i før Niels skriver en mere, så travlt han har! Godt gået Niels! :)

Nå, men jeg var ude at løbe langt i dag - har ellers ikke været ude siden hin søndag, hvor jeg på allermest skændige vis smadrede min lægmuskel på basketturneringen.

Men netop på grund af skaden tænkte jeg 5 minutter før jeg løb, at nu tager jeg altså en kort tur. Så derfor valgte jeg at løbe ud i Mollerup skov/krat. Meeen da det gik så godt tænkte jeg: liige et smut ud til Mollerup Golfbane. Altså ud til Mollerup Golfbane. Meeen så tænkte jeg: liige et smut ud til Lisbjerg. Altså ud til Lisbjerg. Meen så tænkte jeg: liige en tur i Lisbjerg Skov. Altså en tur i Lisbjerg Skov. Meen så tænkte jeg: liige et smut til Elev. Altså et smut til Elev. Meen så tænkte jeg: liige et smut til Elsted. Altså en tur til Elsted.

Det blev til ca. 25 km. Dog løb jeg i roligt tempo, dvs. hurtigst 5 min/km i gennemsnit. Min lægmuskel værker stadigvæk noget, og jeg skal løbe virkelig langsomt for at holde det væk/dulme skaden. Ellers var det en helt igennem fantastisk tur; fuglene synger og markblomsterne svajer rødt på markerne. Hvad kan man ønske sig mere? (ja-ja, gode ben, men derudover? :)

Tiden vil nu vise om det var hybris.

tirsdag, juni 13, 2006

Lang løbetur

(11-06-2006) Søndag var jeg ude at løbe 23-24 km i den bagende sol - og så lige et smut inde og besøge en rar invandrerfamilie i et kolonihavehus... Hvad gør jeg dog hvis der er bagende sol den 6. august og der ikke ligger et lille kolonihavehus i nærheden?!

Så husk det nu, for pokker Daniel: rigeligt med vand med på løbeturen!

Ellers var det en fantastisk løbetur. Når jeg løb i skyggen følte jeg at min form var uovervindelig god! (Og når jeg løb i solen at jeg hellere sku' ha' været eskimo!) Desværre blev jeg af et presset K3-hold tvunget(!) til at spille basketturnering om aftenen, og dagen efter og i dag er min højre legmuskel helt smadret...

Jeg løb ruten på 1:50 time, hvilket under alle omstændigheder er udmærket, taget i betragtning at jeg måtte hjælpe den omtalte familie med at bugsere deres trailer ind i haven - en billig erstatning for en dunk vand.

fredag, juni 09, 2006

(09-06-2006) Cyklede 30 km i går. Cyklede 90 km i dag. Bilder mig selv ind at det har positiv indflydelse på min løbetræning.

I ved forresten godt vi *er* meldt til, ikke også?! Kom i gang! :)

onsdag, juni 07, 2006

Taarnby Super Racing flyver igen!

(6/6-2006) Så var der dømt cykling. 65 km på 2.12 time. Peter kørte interval henimod slutningen af ruten og satte undertegnede godt og grundigt. Jeg tror vi begge havde ret dårlige ben til slut (ikke fordi vi lod os eller andre mærke med det, slet ikke..)

På fredag hedder den cykling igen, så i morgen (torsdag) må det blive løbetræning. Det bliver blide, flade intervaller, så jeg kan tage en lang tur på søndag. Der står den til gengæld på Trøjborg-Brabrandsøen-Trøjborg.

mandag, juni 05, 2006

(4/6-06) 4 km afjogning. Det skal jo til...

søndag, juni 04, 2006

12 km

(3/6-06) Løb 2 x gul rute + F.O.T. I alt 12 km. Min gamle skade i legmusklen driller lidt på bakkerne. Må hellere løbe i fladt terræn for eftertiden.